Vidvinkel

Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke kan komme tæt nok på, når jeg tager billeder. Tæt beskæring, lav dybdeskarphed og gerne tele eller makro. Det er nok også derfor, at et vidvinkel-objektiv aldrig har stået særligt højt på min ønskeliste; men kort for sommerferien stak en djævel i mig, og jeg anskaffede mig et vidvinkel-zoom alligevel.

Hvad er vidvinkel så? Ja, man kan komme med en teknisk forklaring, men som med så mange andre definitioner indenfor fotografering, så ender den med et "fordi jeg siger det" (der findes endda et ord for det - det kaldes for et aksiom :-) ).

I stedet vil jeg hellere gå den anden vej - vidvinkels modsætning er tele, og "tele" betyder jo noget med "fjern", så tele-objektiver trækker det, som er langt væk, tæt på. Det er som at kigge i en kikkert, og når man kigger i en kikkert, så bliver synvinklen meget snæver og perspektivet bliver næsten væk.

Vidvinkel er så det modsatte - det som er tæt på, skubbes langt væk. Det svarer til at kigge den forkerte vej i en kikkert, og synvinklen bliver meget bred og perspektivet bliver overdrevet.

Men i stedet for at bare at snakke, så kunne jeg jo vise nogle af mine billeder frem, i håbet om, at der er nogen, som kan lide dem.

Det helt klassiske motiv for en vidvinkel er landskab. Formatet er liggende (også kaldet "landscape"!), og kompositionen er forgrund, mellemgrund og baggrund:

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/350s F8 ISO200

I det ligger der næsten imellem linjerne, at man ikke kan tage et landskabsbillede på højkant, men jeg prøvede alligevel:

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 24mm, 1/350s F8 ISO200

Billederne er fra Hammershus på Bornholm; mon ikke det går med endnu et par derfra?

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/350s F8 ISO200

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 16mm, 1/350s F11 ISO200

Læg mærke til stien, som laver en S-kurve - det er en af de klassiske kompositioner, og det leder naturligt øjet op til tårnet i midten.

Men vidvinkel kan også bruges til at andre landskaber end de store vidder, som det ses på disse to billeder med morgenstemning fra kyststien imellem Gudhjem og Melsted.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 24mm, 1/20s F16 ISO200

For begge billeder gælder det, at pladsen var trang, og derfor var det ikke muligt at gå lidt længere væk.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/4s F16 ISO200

Læg mærke til stien - når man går ad den, så har man opmærksomheden rettet imod det, som ligger lige foran en, og derfor er det overdrevne perspektiv, som en vidvinkel giver, faktisk bedre til at formidle fornemmelse af at være der, end hvis billedet var taget med en mere normal brændvidde.

Vidvinkel bruges også klassisk til arkitektur, og kan også bruges indenfor, som dette billede fra Kronborg viser:

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 18mm, 1/30s F3,5 ISO800

Jeg indrømmer gerne, at billedet er blevet mere rodet end godt er; specielt pigen lidt til højre for midten, som har travlt med at løbe ud af billedet, kunne jeg godt have undværet - men temaet her er vidvinkel, og her formidler en vidvinkel størrelsen af salen glimrende (synes jeg...).

Wired skrev fornyligt, at en af de ting, som de godt helt kunne undvære indenfor fotografering, var vidvinkel billeder taget på højkant og med overdrevnet perspektiv - så lad os kommer væk fra landskabet og arkitektur, og se nogle eksempel på vidvinkelbilleder på højkant. Personligt synes jeg, at de - med et moderne udtryk - holder, men jeg hører gerne meninger både for og imod.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 22mm, 1/180s F16 ISO400

Monrad og Rislund sagde på et tidspunkt noget i retning af: "...et hul er defineret som ingenting med noget udenom", og mange billeder er kendetegnet med at være noget med "ingenting" udenom. Om dette billede var der en som bemærkede: "Først ser man et billede af en tom strand, men følger øjnene strandkanten, og pludselig opdager man de to drenge" - den kommentar var jeg rigtig glad for, for det var også sådan at billedet var tænkt. Billedet er fra Svinkløv, og har man været det, så ved man at stranden er stor.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/350s F16 ISO400

Her ser man tydeligere det overdrevne perspektiv, men jeg håber, at vinklen formidler en følelse af at være midt i det, som sker. Vi stod lige op ad hinanden kort før billede blev taget, og så vendte han sig og tog et skridt frem.

Når man skal fotografere børn, så får man tit det råd, at man skal sætte sig lidt på afstand med en tele, så de ikke bliver forstyrret. Tjo, men hvordan ville du have det med en, som sad lidt på afstand og pegede på dig hele tiden? Vidvinkel har den fordel, at det næsten kan kigge om hjørner, og når man kommer helt tæt på, og peger "lidt ved siden af", så mister børn (og voksne!) hurtigt interessen - det er som om, at de tænker: "Nu sidder han igen og roder med sit kamera - hvor kedeligt!", og så går de uanfægtet videre med det, som de ellers var igang med. Så jeg vil sige, at vidvinkel kan være endnu bedre til billeder af børn (i hvertfald indtil de opdager, at man også kan blive fotograferet på den måde - og det kommer nok hurtigt, for dumme er de jo ikke).

Overdrevent perspektiv, det er der sørme også i næste billede:

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10mm, 1/250s F8 ISO200

I bunden af billede, der kigger man næsten vandret - og i toppen ligger man nærmest lige op! Det kan måske være lidt svært at opfatte, og jeg tror i virkeligheden, at når man står med et vidvinkelbillede som dette, så tror jeg, at man skal se det tæt på - så tæt på, at man ikke kan se mere end den ene halvdel af billedet. Sådan føler jeg det også tit med panorama-billeder: de virker bedst, når man kan scrolle hen over dem, og på den måde se dem lidt ad gangen. Hvis du kan, så prøv selv at scrolle lidt op og ned, så man først ser den ene halvdel og derefter den anden halvdel af billedet.

Det, som jeg gerne ville formidle her, var fornemmelse af, at drengen var kravlet langt op i træet.

Følelsen af at være med, synes jeg også fremgår af dette billede fra sidste efterår:

Canon IXUS 800 IS, 5.6mm, 1/125s F2.8

Sådan husker jeg også min barndom - vi sad hele efteråret oppe i æbletræerne og spiste æbler! :-)

Guldhale

Efter at jeg købte mig en makrolinse til mit kamera, så har jeg udviklet noget af en passion for sommerfugle. Ikke sådan at forstå, at jeg vandrer rundt i naturen, men jeg holder til gengæld et godt øje med, hvad der rører sig i haven. Og det er efterhånden blevet til en del billeder af sommerfugle, hvor de alle, med enkelte undtagelser, netop er taget i min egen have.

Stor var min glæde da også i fredags, da jeg opdagede en for mig ukendt sommerfugl, som sad i vores sene hindbær.

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm VR, 1/125s F8 ISO200

Jeg har brugt en del tid på nettet for at bestemme arten, og jeg er temmelig overbevist om, at det må være tale om en guldhale (Thecla betulae). Det var en yderst tålmodig sag, som gerne lod sig fotografere - faktisk var den så tålmodig, at jeg på et tidspunkt kom til at røre ved den, og det eneste der skete ved det var, at den trak vingerne lidt tilbage.

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm VR, 1/180s F8 ISO200

Bemærk i øvrigt det lille buk, som den har på vingetippen - jeg lagde først selv mærke til det, da jeg kiggede billeder igennem bagefter.

Den sad længe i den samme blomst, men selvom jeg kiggede til den flere gange og senest i skumringen, så foldede den aldrig sine vinger ud - det ville ellers have været noget af en overraskelse for mig, for guldhaler er mørkeblå til sorte på overvingen. Desværre var den væk næste dag, og jeg har ikke set den siden.

Guldhalen har kun en generation om året, og den flyver normalt sent - i Danmark netop her i august. Den findes hovedsagelig på Nordsjælland, Sydfyn, og så her i Østjylland.

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm VR, 1/125s F8 ISO200

I Felthåndbogen beskrives guldhalen som relativt sjælden, og svær at opdage, da den normalt holder sig oppe i trætoppen. På DMU's rødliste karakteriseres den som sårbar til moderat truet.

Jeg har valgt at lægge en halv snes billeder ud på nettet - de ligger sidst i mit efterhånden meget store album med makrobilleder - og ellers så man kan finde dem ved hjælp af tagget Thecla betulae

Glasdans

Vi var på Bornholm denne sommer, og det er godt nok en turist-ø. Der er små, arbejdende "værksteder" overalt med kunsthåndværk i almindelighed, og keramik og glas i særdeleshed. Og så er der alle de steder, hvor man laver "hjemmelavede ting" - f.eks. bolcher, karameller, chokolade og lakrids. Skulle det ikke være nok, så er der jo bryggeriet i Svaneke eller et besøg hos den lokale vinbonde.

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 29mm, 1/45s F8 ISO400

Misforstå mig ikke - det kan lyde som om, at jeg kaster vrag på det, men i virkeligheden er jeg glad, for det er både lærerigt og underholdende.

Et af stederne, som vi besøgte var Pernille Bülow i Svaneke, hvor to glasblæsere var i gang med at lave et større fad. Glasblæsning er fascinerede, for det er noget, som i høj grad er teamwork - en er i gang med selve blæsningen, men der er også en partner, som hjælper det hele på vej.

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/30s F6.7 ISO400

Måden hvorpå de to arbejder sammen mindede mig om en dans. Det kunne være ballet, for hele rummet blev udnyttet - men det kunne også have været en tango, for der var klart en som førte an. Det var også tydeligt, at de to havde en rigtig god fornemmelse af hinanden, hvad tyder på, at de begge havde prøvet det før.

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/30s F5.6 ISO400

Jeg er ikke naiv - jeg ved da godt, at det er benhård industri, hvad vi også så næste dag i Gudhjem, hvor to andre glaspustere var i gang med en dagsproduktion af stribede olielamper. Og vi tilskuere er på mange måder et nødvendigt onde - gad vide hvor mange gange de hører de samme spørgsmål?

Det kan dog ikke mindske min fascination af det arbejde, som bliver leveret her - både i Svaneke og i Gudhjem, og sikkert også alle andre steder - måske nærmest tværtimod. For flot er det helt bestemt.

Der er flere billeder i mit album, som også hedder "Glasdans".

Komposition: Flamingoer

Når man ser mine billeder, så kan jeg ikke fortænke nogen i at tænke: "Hvad tænkte han dog på, da han tog billedet?" - og det spørgsmål stiller jeg da også mig selv af og til.

Uanset om det er bevidst eller ej, så er truffet en række valg undervejs - noget er fremhævet, noget er udeladt, og forskellige dele er placeret indbyrdet i forhold til hinanden på en bestemt måde. Alt dette vil man ofte slå ud med armen og kalde "komposition".

Som med så mange andre ting, så er der næppe en rigtig komposition, og der kan næsten altid tales for og imod et givent valg. Alligevel er påstanden, at der ofte er noget, som fungerer bedre end andet.

Her vil jeg tage tre af mine billeder frem, og prøve at forklare, hvad jeg prøvede at opnå med dem. Det er ikke mine bedste billeder, men de er interessante ved, at min ide i dem er til at få øje på (bilder jeg da mig selv ind). Det er tre billeder af flamingoerne i Givskud, og de to første er fra for nylig.

Flamingoerne er der helt sikkert taget mange billeder af, og sikkert ganske ofte går man tæt på, og tager et billede let oppefra og fra siden, så en eller flere af flamingoer kommer til at fylde billedefladen ud. Jeg prøvede så i første omgang noget andet.

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 18mm, 1/30s F8 ISO200

Ideen i billedet var at tage de to drenge med, og lade deres synslinjer lede opmærksomheden hen på flamingoer, som vist i denne skitse:

Synslinier er en stærk effekt, og som det ses af skitsen, så ville det nok også kunne have fungeret. Næste gang der er en tryllekunstner, så læg mærke til, hvordan han bruger samme trick med at kigge derhen, hvor han gerne vil have vores opmærksomhed - og at det er endog meget vanskeligt ikke at kigge derhen, hvor andre kigger.

Jeg synes nu ikke, at det virker så godt her, og jeg kan få øje på i hvertfald to problemer:

For det første er der en konkurrerende linie med gelænderet til venstre, som leder opmærksomheden op til gruppen af folk i baggrunden - og sådan en gruppe vil danne et stærkt alternativ, hvis betydning man som beskuer vil bruge kræften prøve at dechiffere, når man "læser" billedet.

For det andet, så ville det have virket bedre, hvis de to flamingoer, som skulle danne tyngdepunktet, havde fremstået tydeligere - men de andre flamingoer i baggrunden tager en del af opmærksomheden. Hvis de to flamingoer havde stået lidt længere ude i søen, og dannet et tydeligt spejlbillede, og hvis dette spejlbillede havde været på baggrund af himlen i stedet for et mørkt træ, så ville det måske have fungeret bedre.

Det andet billede tog jeg, da jeg opdagede, at de stod og "snadrede" i vandet.

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/250s F8 ISO200

Når de "snadrer", så sker det åbenbart med en frekvens, som gør, at der dannes en række koncentriske ringe i vandet omkring deres hoveder, og det var det, som jeg håbede kunne bære igennem i billedet.

Den kvadratiske beskæring er med vilje - det er for at fremhæve "skydeskive"-effekten.

Vinklen, som billedet er taget frem, er håbløs. Intet ses godt ud fra den vinkel, og det gør en flamingo sandelig heller ikke - og som for at føje spot til skade, så er det hovedsageligt modlys; jeg har måttet justere ganske meget i efterbehandlingen for at få nogle rimelige farver og detajler frem, og trods det, så er der fremkommet en skygge over ryggen på fuglen (øverst til højre), som ikke skulle være der. Men det var den eneste vinkel, som jeg kunne tage billedet i, hvis ikke jeg ligefrem skulle vade ind i anlægget til fuglene - og det ville jeg trods alt ikke.

Jeg kunne godt have undværet alt det rod, som flyder rundt i vandet - og der er også en træls skygge fra en anden fugl, som lige sniger sig ind for oven.

For fire år siden forsøgte jeg mig også med flamingoerne i Givskud, og da kom der dette resultat ud af det:

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/1000s F6.7 ISO800, kraftigt beskåret

Her har jeg ment, at spejlingen var det interessante. Som man kan se af skyggerne for oven, så er der flere flamingoer i søen, men dem har jeg valgt at ignorere for i stedet at koncentrere mig om spejlingen.

Regndråberne i søen er faktisk OK, men det virker forkert på mig med en mørke top og den lyse bund. Jeg kunne måske have forsøgt mig med et lavere optage-standpunkt?

Løven er ude

I det jeg letter på hatten og hilser på Henrik, så må jeg også erkende, at tiger denne gang slår løve:

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/180s F8 ISO200, kraftigt beskåret

Billedet er taget igennem sideruden i Givskud. Der er noget poetisk retfærdigt i, at det er os, som er i bur, og må sidde og kigge ud - og det er godt at rovdyr tilsyneladende ikke kan lide dåsemad!

Hvad tænker de mon på?

Der er et gammelt ordsprog, som siger, at det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end det er at sidde i kirken og tænke på kroen.

Derfor måtte jeg lige have et billede med af den udskæring, som findes på forreste stolerække i slotskirken på Kronborg (i venstre side):

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 40mm, 1/15s F4,5 ISO800, håndholdt, ingen flash

Læg mærke til, hvad der er mest slidt - hvad mon de, som har været på vej i kirke, her har tænkt på?

Jeg valgte at tage billedet præcist forfra (så præcist som det nu kan være, uden direkte at måle efter), og det er fordi, at der er både lodrette og vandrette linier i motivet; lodrette og vandrette linier vil helt naturligt blive sammenlignet med kanterne, og derfor skal de enten helst flugte - eller alternativt helt tydeligt ikke gøre det. Eller mere generelt, hvis geometrien er en del af kompositionen, så skal den være så korrekt som muligt, ellers vil det stjæle opmærksomheden.

Samtidig er det interessante placeret i centrum (nemlig den smukke dame, som mit webalbum i øvrigt genkender som et ansigt, og derfor spørger om navnet på), og der jo umiddelbart ikke i ovenensstemmelse med tommelfingerreglen om tredjedelene - jeg valgte dette fordi, at jeg synes, at resten af motivet naturligt dannede en fin ramme.

Årets gæst: Tidselsommerfuglen

Jeg har egentlig halvt lovet, at jeg ville skrive lidt om de mest almindelige danske sommerfugle, men vi har lige nu fået en speciel gæst på besøg, nemlig tidselsommerfuglen (vanessa cardui).

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm VR, 1/350s F8 ISO200

Tidselsommerfuglen er en god flyver, og er kendt over hele verden; nogle betegner den endda som verdens mest udbredte sommerfugl. Tidselsommerfuglen kan dog ikke overvintre i Danmark, og iflg. Wikipedia ses den rundt regnet kun hvert 10. år - og i følge Felthåndbogen var sidst, at den var talrig i Danmark i 2003.

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm VR, 1/125s F8 ISO200, flash

Tidselsommerfuglen er en relativt stor sommerfugl, som kan have et vingefang på op til 6 cm - for mig at se, så er vingerne også en anelse mere spidse end for andre sommerfugle. Den er svær at forveksle med andre sommerfugle - det skulle måske lige være med admiralen, men de er meget mørkere (og indtil videre har jeg kun set en enkelt admiral i år).

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/250s F16 ISO400

Ovenstående billede med de to tidselsommerfugle i en tidsel er taget, før jeg vidste, hvad de hed - det var mens jeg var på ferie på Bornholm, og tidslen er fra haven ved Landbrugsmuseet Melstedgård (nær Gudhjem). Der var så mange af dem på hele Bornholm, at jeg måtte have et billede af dem, så jeg kunne identificere dem - jeg kunne sådan set godt have sparet mig, for som de øvrige billeder viser, så er der også rigtigt mange af dem i min egen have.

Der er flere billeder af tidselsommerfugle i mit album - her er et link til de billeder, som jeg har fået tagget med artsnavnet: Vanessa cardui (jeg har bemærket, at den danske Wikipedia artikel kalder arten for "Cynthia cardui", men Cynthia er underslægten).

Spejlrefleks video

Jeg har gået rundt med et digital spejlrefleks kamera over skulderen i nogen tid efterhånden, og mange gange er jeg blevet spurgt: "Kan det tage video?" - og hver gang har jeg med overlegen selvfølgelighed svaret: "Nej, det kan det ikke; det er et spejlrefleks kamera".

Nu kommer så muligheden for at optage videoklip også til de digitale spejlreflekskameraer (DSLR) - jeg holder mest øje med Nikon, og her findes muligheden i f.eks. D90 og D300s, men også flere andre producenter af DSLR kameraer er begyndt på det. Det er allerede godt, og det kan kun blive bedre...!

Umiddelbart lyder det, som et eksempel på den almindelige konvergens, der er funktionaliteten på apparater. Man kan efterhånden ikke få en mobiltelefon i dag uden at den har FM-radio, multi-megapixels kamera (med indbygget flash og Zeiss optik) og internet-browser - og personligt vil jeg ikke være særligt overrasket, hvis kameraer snart kommer med touchscreens og muligheden for at lave telefonopkald og internet-uploads.

Men vi skal nok ofre dette fænomen lidt mere end et skuldertræk - se f.eks. de to første youtube film på dette blogindlæg (desværre i youtube-kvalitet).

Jeg har en fornemmelse af, at vi har med en "disruptive technology" at gøre; ikke på markedet for kameraer eller fotografering, men for film-branchen: hvor der indtil nu har været en solid "entry barrier" i det, at lave film af tilstrækkelig kvalitet, forudsatte dyrt udstyr. Min påstand er, at denne barriere i vid udstrækning vil forsvinde med introduktionen af video til DSLR kameraer - bevares, digitale videokameraer har været meget gode, men de kan slet ikke hamle op med de muligheder, der ligger den udskiftelige optik til spejlreflekskameraer. Mit gæt er derfor, at vi kommer til at se små, uafhængige (indy?) filmmagere komme frem i langt højere grad - først med kortfilm, men også snart med produktioner af mere ambitiøs karakter og måske endda af biograffilm-længde. Hvis det sker, så må man også forvente, at kampen, ligesom med musik, vil skifte til distributionskanalen.

Personligt vil jeg meget gerne have en D300s, men ikke pga. muligheden for video. Bevares, mit lille pocket-kamera kan optage små videoklip, og det er helt klart sjovt, men for mig vil det ikke være udslagsgivende, men snarere endnu en rar lille ting. Men derfor må man vel godt drømme om. at der vil komme en masse flotte kortfilm fremover?