Når man ser mine billeder, så kan jeg ikke fortænke nogen i at tænke: "Hvad tænkte han dog på, da han tog billedet?" - og det spørgsmål stiller jeg da også mig selv af og til.
Uanset om det er bevidst eller ej, så er truffet en række valg undervejs - noget er fremhævet, noget er udeladt, og forskellige dele er placeret indbyrdet i forhold til hinanden på en bestemt måde. Alt dette vil man ofte slå ud med armen og kalde "komposition".
Som med så mange andre ting, så er der næppe en rigtig komposition, og der kan næsten altid tales for og imod et givent valg. Alligevel er påstanden, at der ofte er noget, som fungerer bedre end andet.
Her vil jeg tage tre af mine billeder frem, og prøve at forklare, hvad jeg prøvede at opnå med dem. Det er ikke mine bedste billeder, men de er interessante ved, at min ide i dem er til at få øje på (bilder jeg da mig selv ind). Det er tre billeder af flamingoerne i Givskud, og de to første er fra for nylig.
Flamingoerne er der helt sikkert taget mange billeder af, og sikkert ganske ofte går man tæt på, og tager et billede let oppefra og fra siden, så en eller flere af flamingoer kommer til at fylde billedefladen ud. Jeg prøvede så i første omgang noget andet.
Ideen i billedet var at tage de to drenge med, og lade deres synslinjer lede opmærksomheden hen på flamingoer, som vist i denne skitse:
Synslinier er en stærk effekt, og som det ses af skitsen, så ville det nok også kunne have fungeret. Næste gang der er en tryllekunstner, så læg mærke til, hvordan han bruger samme trick med at kigge derhen, hvor han gerne vil have vores opmærksomhed - og at det er endog meget vanskeligt ikke at kigge derhen, hvor andre kigger.
Jeg synes nu ikke, at det virker så godt her, og jeg kan få øje på i hvertfald to problemer:
For det første er der en konkurrerende linie med gelænderet til venstre, som leder opmærksomheden op til gruppen af folk i baggrunden - og sådan en gruppe vil danne et stærkt alternativ, hvis betydning man som beskuer vil bruge kræften prøve at dechiffere, når man "læser" billedet.
For det andet, så ville det have virket bedre, hvis de to flamingoer, som skulle danne tyngdepunktet, havde fremstået tydeligere - men de andre flamingoer i baggrunden tager en del af opmærksomheden. Hvis de to flamingoer havde stået lidt længere ude i søen, og dannet et tydeligt spejlbillede, og hvis dette spejlbillede havde været på baggrund af himlen i stedet for et mørkt træ, så ville det måske have fungeret bedre.
Det andet billede tog jeg, da jeg opdagede, at de stod og "snadrede" i vandet.
Når de "snadrer", så sker det åbenbart med en frekvens, som gør, at der dannes en række koncentriske ringe i vandet omkring deres hoveder, og det var det, som jeg håbede kunne bære igennem i billedet.
Den kvadratiske beskæring er med vilje - det er for at fremhæve "skydeskive"-effekten.
Vinklen, som billedet er taget frem, er håbløs. Intet ses godt ud fra den vinkel, og det gør en flamingo sandelig heller ikke - og som for at føje spot til skade, så er det hovedsageligt modlys; jeg har måttet justere ganske meget i efterbehandlingen for at få nogle rimelige farver og detajler frem, og trods det, så er der fremkommet en skygge over ryggen på fuglen (øverst til højre), som ikke skulle være der. Men det var den eneste vinkel, som jeg kunne tage billedet i, hvis ikke jeg ligefrem skulle vade ind i anlægget til fuglene - og det ville jeg trods alt ikke.
Jeg kunne godt have undværet alt det rod, som flyder rundt i vandet - og der er også en træls skygge fra en anden fugl, som lige sniger sig ind for oven.
For fire år siden forsøgte jeg mig også med flamingoerne i Givskud, og da kom der dette resultat ud af det:
Her har jeg ment, at spejlingen var det interessante. Som man kan se af skyggerne for oven, så er der flere flamingoer i søen, men dem har jeg valgt at ignorere for i stedet at koncentrere mig om spejlingen.
Regndråberne i søen er faktisk OK, men det virker forkert på mig med en mørke top og den lyse bund. Jeg kunne måske have forsøgt mig med et lavere optage-standpunkt?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar