Tag flere billeder II

Jeg talte for nyligt for, at man bør arbejde med motivet; uden speciel bagtanke, så oplevede jeg faktisk et eksempel på det her i julen.

Der er en ingen tvivl om, at jeg er meget glad for mit lille lommekamera (Canon IXUS 800 IS, hvis nogen skulle spørge - og ja, det har efterhånden nogle dage på bagen). Men det bedste ved det er nok, at jeg ikke er spor bange for at låne det ud.

Og låne det ud, det gjorde jeg, så mens jeg sidder og snakker, så bliver flg. billede taget:

Tja, det er egentlig et OK billede. Nok lidt til den kedelige side, vil jeg mene, hvis nogen skulle vælge at spørge mig - men faktisk alt i alt OK. Stolen fylder billedfladen meget godt ud, og det er tydeligt, hvad der er motivet. Selvom bamses ene fod stikker ud af billedet, så kunne det måske godt vinde ved en strammere beskæring.

Da jeg ser billedet, da må jeg have tænkt noget af det samme, for jeg foreslår at tage billedet på højkant, for "så kan man få hele bamse med" - og som opfordret, så gjort:

Hvilket billede, der er bedste, er vist en smagssag; personlig kan jeg bedst lide billedet på højkant, også selvom jeg nok ville have gjort det anderledes. Men det er faktisk heller ikke pointen - pointen er, at opfordre til at stoppe op og tænke: "Kunne dette billede tages på en anden måde?" - at udfordre sig selv.

Det er tydeligt af ovenstående, at det ikke er billeder, som jeg har taget. Nu vil I sikkert gerne vide, hvem det så er - det er ham her:

...nemlig min søn på 5. Hans ide med billedet var åbenlyst at vise to ting frem, som han er glad for, nemlig bamse og klistermærkebogen. Og set ud fra den betragtning, er begge billeder ganske vellykkede.

Så en anden pointe kunne måske være, at man skal vende ryggen til sine børn en gang imellem, så de kan få lov at være kreative...?

Tag flere billeder

I mit firma havde vi Casper Tybjerg på besøg i torsdags, hvor han holdt et ganske underholdende foredrag. Han glædede sig også over, at grænsen imellem professionelle og almindeligt fotograferende mennesker var ved at blive udvisket, og at det er en gave, dels at prisen på at tage et billede er faldet dramatisk i forhold til film-dagene, dels at digitalkameraer har givet en unik mulighed for øjeblikkelig feedback.

Han havde dog et hjertesuk, og det var, at det efter hans mening var blevet lidt for nemt at trykke på udløseren. Der bliver taget for mange impulsive billeder, og han ville opfodre til, at man tog nogle færre billeder, og så til gengæld tænkte dybere over dem.

Det er i hvert fald sådan, at jeg hørte det, og det kan være at jeg hørte forkert, så ordene må nok stå mere for min regning end for Caspers. Og umiddelbart kan opfordringen til at prioritere kvalitet over kvantitet synes at være i modstrid med overskriften, men i virkeligheden, så mener jeg ikke, at der er så langt fra det synspunkt, som jeg her tillægger Casper, og så det ærinde, som jeg aktuelt er ude i: jeg vil nemlig opfordre til, at man stopper op, når man har fundet et godt motiv, og så prøver at arbejde med det fra forskellige vinkler. Eller med andre ord, at man udfordrer sig selv til ikke kun at tage det første billede, som falder en ind, men at få taget nogle flere billeder.

Lad mig komme med et eksempel:

Mit første billede er over fem år gammelt, og er fra dengang, hvor jeg stadig følte at kameraet var helt nyt. Det var en blomst fra min mor have, som fangede mit blik (en pragtrøllike, har jeg ladet mig fortælle), og det kom der her billede ud af:

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/320s F8

Det er vel alt i alt et rimelig OK billede, og jeg har da heller ikke noget imod at lægge navn til det - men hvis jeg skal være helt ærligt, så er det nok lidt til den kedelige side af middelmådigt. Det bedste man kan sige om det er, at jeg i det mindste ikke taget det oppefra, stående i fuld højde, men trods alt kommet er ned i højde med motivet.

Men jeg var tilsyneladende ikke færdig med den blomst, for jeg vender senere tilbage, og fanger da følgende billede:

(ingen data)

Her husker jeg, at jeg var helt nede og ligge på ryggen, og det er efter min mening i virkeligheden et langt mere interessant billede. Jeg havde det da også som "skrivebordsbaggrund" på min computer en overgang.

Så næste gang, at du står med fingere på udløseren, så tag billede med god samvittighed, men stop så op og spørg dig selv, om ikke det kunne laves anderledes? Og eksperimenter gerne flere forskellige billeder, bare det er med hoved og hjerte.

Farverigt efterår

Blandt fotoentusiasterne i vores firma kører der for tiden en fotokonkurrence under overskriften "farverigt efterår". Jeg ved ikke med jer, men for mig vækker det forventning om en solrig eftermiddag i en lysning fuld af røde, orange og gule blade. Det er helt oplagt, at jeg da også har forsøgt mig med sådan nogle billeder, men det vil ikke rigtigt lykkes. Enten er solen der ikke, eller også er bladene mere grøn-brune ... eller også er motivet bare gennemført kedeligt.

Den største hurdle har nok været vejret. Selvom efteråret har været mildt, så har det også været regnfuldt og generelt små-overskyet. Bevares, der har været gode dage, men de fleste af dem, skal man lige noget andet (som f.eks. at gå på arbejde...).

Derfor prøvede jeg mig i bedste parkour-stil at betragte forhindringen som en mulighed i stedet: regnvejr, blæst og ikke mindst vandpytter er det, som gør efterårsvejret så farverigt.

Vi må deltage med tre billeder, og da perioden er ved at løbe ud (og efteråret i øvrigt ved at gå på hæld), så har jeg nu besluttet mig for at to af billederne skal være nedenstående - det sidste kommer senere:

VandbladetNikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/20s F11 ISO200

Det første billede tror jeg nok, at jeg efterhånden er kommet til at tænke på som "Vandbladet", og det opstod en dag med overskyet og kraftige regnbyger. Jeg fandt et blad fra en af mine vinplanter, som havde nogle flotte farver, og så eksperimenterede jeg ellers med at fange regndråber i en spand med vand. Heldigvis forsøgte jeg mig også med en semilang lukkertid, for det fangede refleksionerne af det bagvedstående træ og den dystre himmel flot.

Det kunne lyde som om, at det var held, og ja, heldigt var det bestemt. Men jeg vil nu også godt lige nævne, at jeg brugte lang tid på, at finde den rette vinkel og den bedste spejling.

Det andet billede, er jeg kommet til at tænke på som "Drømmehuset". Som man kan se, så er det ikke taget med mit spejlrefleks, men derimod med mit lille lommekamera, og det er eksempel på, hvorfor man egentlig altid bør have et eller andet kamera på sig - jeg så motivet på en dag, hvor jeg slet ikke havde tid til at fotografere, og derfor havde ladet mit "gode" kamera blive hjemme. Da jeg havde set motivet, da gik jeg da også en halv snes gange rundt om mig selv og det, inden jeg tog billedet.

DrømmehusetCanon IXUS 800 IS, 5.8mm (svarende til 35mm), 1/60s F2.8

Jeg tog også en lille håndfuld andre billeder fra varierende vinkler og med forskelligt indhold, men dette var det bedste. Jeg lovede også mig selv, at komme tilbage og tage det om med bedre udstyr og med bedre tid, men det blev bare aldrig til noget, for enten var vejret dårligt eller også manglede tiden.

Jeg er blevet spurgt, om der var tale om en fotomanipulation - jeg ville ønske at jeg kunne sådan noget, men faktisk er billedet nogenlunde autentisk; jeg har bare vendt det på hovedet i forhold til den sædvanlige betragtningsvinkel. Jeg synes at det virker bedre på den måde, og fotografi er jo også om at finde de usædvanlige vinkler på ting.

Der er flere billeder fra mine eksperimenter i albummet med den fantasifulde titel E09.

E09

Kommentarer er altid meget velkomne, specielt til, hvad det kunne være det 3. billede, som jeg skal deltage med.

Makrofotografering - omvendt objektiv

Efter at jeg for nyligt havde skrevet lidt om objektiver til makrofotografering, gik det op for mig, at jeg faktisk selv havde eksperimenteret med at vende en linse om. Det, som jeg brugte, var så vidt jeg husker et ganske almindelig 50mm objektiv.

Nikon D70, Nikkor 50mm 1.8 D, objektiv omvendt

Nu skal det jo ikke være nogen quiz, så jeg afslører gerne, at der er tale om spidsen af en stift-blyant. Man skulle måske tro, at jeg har været ved at beskære billedet for at komme så tæt på, men det har jeg ikke (jeg har lige dobbeltchecket, for jeg troede ærligt talt heller ikke selv på det, men den er god nok).

Nikon D70, Nikkor 50mm 1.8 D, objektiv omvendt

Samme blyant, bare lidt længere fra. Her bemærkes den kraftige vignettering - objektivet kan simpelthen ikke fylde hele billedfladen ud med lys, når det holdes bagvendt.

Nikon D70, Nikkor 50mm 1.8 D, objektiv omvendt

Det sidste billede, som jeg tog dengang, viser også, hvor tæt man kan komme på - skulle man være i tvivl, så er det altså en tast på et tastatur. På alle tre billeder bemærker man en udpræget mangel på konstrast, og nogle fokuseringsudfordringer.

Den manglende konstrast skyldes i høj grad, at jeg holdt linsen løst i hånden foran kameraet, og at der derfor kom en del falsk lys ind - havde jeg fået fat i en "omvende-ring", så havde det helt sikkert være væsentligt bedre. Den manglede skarphed skyldes dels, at der så godt som ingen dybdeskarphed er, og så igen det faktum, at opstillingen var ret så interimistisk.

For sammenligningens skyld, så har jeg forsøgt mig med et par billeder med mit makroobjektiv:

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 3s F11 IS0200

Jeg har ikke det samme tastatur, men jeg har prøvet at ramme vinkel og belysning så godt, som jeg nu kunne, for at gøre sammenligningen så reelt som mulig. Billeder er tæt på 1:1 i reproduktionsrate, og så kan man vist selv regne ud, hvad det omvendte objektiv kan præstere.

Dog kunne jeg ikke dy mig for, at prøve at se, om det kunne gøres bedre:

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 8s F11 IS0200

Om det er der vist kun at bemærke, at støvet ikke sidder på frontlinsen - så det må være støj fra sensoren... :-).

Nikon DX format makroobjektiv

Hvis man følger lidt med på Nikon-fronten, så vil man vide at der lige nu er en hel del snak om det nye kamerahus, som Nikon kommer med - bevares, det er da også imponerende, men faktisk så synes jeg, at den anden nyhed er langt mere bemærkelsesværdig: Nikkor AF-S DX Micro Nikkor 85mm F3.5G VR.

Lige for nyligt skrev jeg om forskellige muligheder for makrofotografering, og talte i den forbindelse om det 105 mm makro objektiv, som jeg har (det er et AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED). Nu hvor jeg har det, så bliver det nok ikke erstattet, men jeg må sige, at jeg nok ville give det nye objektiv en seriøs overvejelse, hvis jeg skulle tage beslutningen i dag. Og det er af flg. grunde:

1. Mit nuværende kamerahus har en sensor i DX format (det er Nikon D70), og det vil mit næste hus nok også have. Der er mange fordele ved DX formatet, og en af dem er bestemt en fornuftig ydelse til en gunstig pris. Jeg kan derfor reelt ikke udnytte et FX objektiv som 105mm fuldt ud.
2. 105mm er lige langt nok på et DX hus - der er 85mm langt mere anvendeligt til andet end makro.
3. Arbejdsafstanden ender op med at blive sammenlignelig for de to objektiver (85mm fokuserer en anelse tættere, men er til gengæld en del kortere). Til makrofotografering med et DX hus vil de derfor have sammenlignelig ydelse.
4. 85mm DX objektivet vejer (og fylder) ikke nær så meget som 105 mm FX objektivet.
5. Det er altid svært at gætte priser, men det ville være naturligt, hvis det mindre objektiv også blev billigere - og så vidt jeg kan vurdere på den anbefalede udsalgspris på ca. 500 GBP, så kommer det nok til at holde stik.

Hvis man har et Nikon kamerahus med DX-format sensor, og er interesseret i makrofotografering, så er det nye objektiv altså bestemt værd at holde øje med - om det så levet op til de høje forventninger, som man som jeg kan have, ja, det må fremtiden (og de fremtidige anmeldelser) vise.

Forskellen på en fotograf...

Jeg var ude i dag for at prøve at fange det første lys, og her opdagede jeg forskellen på en fotograf og en tilfældig "turist". Begge slags har kamera på maven, men en fotograf bærer også rundt på et stativ!

Det med stativet gav jo i høj grad sig selv, for der er jo ikke så meget af det første lys.

Til gengæld er det så ikke lige meget, hvor man står, når man fotograferer det - og specielt rundt om vores søer er lodsejerne meget bevidste om, hvad der er deres. Jeg mødte en af dem her til morgen, og det var faktisk en overraskende positiv oplevelse - hun havde bemærket mit stativ, og var vist ikke så lidt stolt over, at en "fotograf" synes at det sted var smukt nok til at være et billede værd. Vi fik i hvertfald en lang snak, og jeg fik flere tips til andre gode steder.

Og billederne? Ja, nu må vi lige se - det første lys er rigtigt godt lys, men det er også meget vanskeligt lys, for dels spænder det vidt i farvetemperatur, og dels så spænder det også vidt i intensitet - skal man fange det, så kan det godt kræve et par forsøg, og i dag var jeg mest ude for at rekognoscere.

Makrofotografering - objektiv

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg kan lide makrofotografering. Det er svært at sige, hvad der lige gjorde det; noget af forklaringen er helt sikkert, at det er svært, for så kan man være stolt af resultaterne, når de viser sig - men en anden del er helt sikkert også, at det er noget små-pilleri, som man i virkeligheden kan sidde og nusse med: en solrig eftermiddag på græsplænen bliver pludselig spændende af, at man lægger mærke til humlefluens karakteristiske flyvemønster, eller også det drama, som udspiller sig imellem græsstråene, hvor en deling myrer prøver at bjærge en død ørentvist.

Som med så mange andre ting her i livet, så startede det med et heldigt tilfælde, nemlig dette billede:

Nikon D70, Nikkor 70-300mm G @ 300mm, 1/350s F8 ISO400, beskåret

Billedet er fra april 2005, og som man kan se af noterne, så er det taget med et tele-zoom. Jeg var ramt af forårskådhed, og var derfor ude for at prøve at fange nogle af de mange forårsblomster, som den tidligere ejer har beriget vores have med. Et godt trick, når man skal fotografere noget, er at komme i "øjenhøjde" med det, og det gælder også for forårsblomster. Den lange brændvidde blev valgt, for at få en lav dybdeskarphed, så blomsterne kunne blive isoleret fra baggrunden. Bien var et rent tilfælde, og det var heldigt, at jeg fik den med i billedet, for jeg vil sige, at det er den, som gør billedet interessant.

Der er mange telezoom som faktisk giver helt fine reproduktionsrater (det er en anden måde at sige, at man kan "komme tæt på" - der er (selvfølgelig) mere i det, end bare at komme tæt på, men det må blive en anden gang). Den lange brændvidde gør også, at man får en god arbejdsafstand til det, som man vil fotografere, og mange fotografer har såmænd startet med telezoom med gode makroegenskaber (og jeg kender flere, som er så godt tilfreds med resultaterne, at de aldrig er kommet videre!). Hvis du er så heldig at have sådan et telezoom, så prøv endelig om ikke også det kan bruges til makrofotografering. Jeg skylder måske i den forbindelse at understrege, at Nikkor 70-300mm G objektivet, som jeg brugte ovenfor efter min mening ikke hører til den kategori, og billedet er da også godt beskåret.

Hvis man vil endnu tættere på, så er der en række muligheder: Man kan benytte sig af nærlinser, som populært sagt svarer til at give sit objektiv briller på - man kan benytte sig af mellemstykker, eller mere ekstremt af bælge, som udnytter det faktum, at jo længere afstand man kan få imellem objektiv og billedplan, jo tættere på kan man fokusere (det er derfor, at mange linser bliver længere, når man fokuserer tættere på - andre linser benytter sig af at reducere brændvidden ved tættere fokusering). Et lettere ekstremt trick (som jeg ikke helt forstår, hvorfor virker) er at vende linsen om, og her er tommelfingerreglen, at jo kortere brændvidde, jo større forstørrelse.

Man skal gøre sig klart, at et objektivs linsesystem i høj grad er et velafvejet kompromis, og at man med ovenstående i nogen grad bevæger sig ud af det område, hvor objektivet er designet til den bedste ydelse. Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive godt, for i de fleste tilfælde bliver det faktisk endog virkeligt udemærket - det største problem er i virkeligheden det naturlovsbundne faktum, at man hurtigt mister lys: ved at gå tæt på, så bliver "marmeladen smurt tyndt udover brødet".

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/60s F16 ISO200, flash

Jeg valgte dog efter mange overvejelser og lang tids opsparing, at gå en helt fjerde vej, nemlig det dedikerede makroobjektiv - her får man at løsning, som er designet til at yde sit bedste, når man fokuserer tæt (og så man får såmænd også lov til at betale godt for det!) - det hjælper dog ikke på, at lyset ifølge naturloven er sparsomt. Det objektiv, som jeg valgte, var et AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED for nu lige at tage hele dens tungekrøllende navn med. Der en del ting, som man her kan hæfte sig ved:

105mm er et kompromis - kortere brændvidde ville give et langt mere håndterbart objektiv, men længere brændvidde ville give en bedre arbejdsafstand, hvilket specielt ved fotografering af insekter og andre ting, som kan forskrækket, faktisk vil være en fordel.

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/60s F16 ISO200, beskåret

Objektivet kan levere en 1:1 reproduktionsrate, men ved noget kortere brændvidde og noget mindre blænde end specifikationerne antyder. 1:1 opnås ved ca. 30 cm afstand, og da objektivet selv fylder en del, så ender arbejdsafstanden (dvs. pladsen fra foran foreste linse og til fokusplanet) på ca. det halve.

Man bemærker også at objektivet har billedstabilisering, og hånden på hjertet, så tror jeg faktisk at det er temmelig værdiløst ved 1:1, men jeg er sikker på, at det har reddet mig, når man går knapt så tæt på. Mere overraskende er det nok, at jeg med succes har udnyttet den udemærkede, indbyggede fokusmotor sammen med kameraets autofokus - bevares, stadig på længere afstand, og med stærkt svingende resultater, men det har faktisk af og til gjort forskellen. Man kan "låse" objektivet, så det ikke prøver at fokusere tæt på (det kan være temmelig tidskrævende), og hvor har jeg mange gange ønsket mig, at det modsatte også kunne være tilfældet: når autofokusen "snubler", så er det langt ud til uendelig og tilbage igen...

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/250s F16, beskåret

Vil jeg så anbefale andre, at gøre som jeg, og købe sådan et objektiv? Ja, helt bestemt, hvis du deler min fascination af makrofotografering.

Men jeg må også lægge hånden på hjertet og indrømme, at der gik lang tid førend, at jeg kunne tage billeder med det objektiv, som var bedre end (eller bare kunne måle sig med) dem som min bror tog på macro-programmet med hans lille lommekamera - og det kostede under en tredjedel, og det uden at regne kameraet med! Den lille sensor og den korte brændvidde som lommekameraer har, er nærmest ideel til makrofotografering.

Ligeledes så findes der, som nævnt overfor, fine makromuligheder i mange telezooms, og der ville jeg helt klart starte, hvis jeg skulle gøre det om. Også selvom jeg personligt nok stadig ville ende med at købe et makroobjektiv alligevel ....