Efter at jeg for nyligt havde skrevet lidt om objektiver til makrofotografering, gik det op for mig, at jeg faktisk selv havde eksperimenteret med at vende en linse om. Det, som jeg brugte, var så vidt jeg husker et ganske almindelig 50mm objektiv.
Nu skal det jo ikke være nogen quiz, så jeg afslører gerne, at der er tale om spidsen af en stift-blyant. Man skulle måske tro, at jeg har været ved at beskære billedet for at komme så tæt på, men det har jeg ikke (jeg har lige dobbeltchecket, for jeg troede ærligt talt heller ikke selv på det, men den er god nok).
Samme blyant, bare lidt længere fra. Her bemærkes den kraftige vignettering - objektivet kan simpelthen ikke fylde hele billedfladen ud med lys, når det holdes bagvendt.
Det sidste billede, som jeg tog dengang, viser også, hvor tæt man kan komme på - skulle man være i tvivl, så er det altså en tast på et tastatur. På alle tre billeder bemærker man en udpræget mangel på konstrast, og nogle fokuseringsudfordringer.
Den manglende konstrast skyldes i høj grad, at jeg holdt linsen løst i hånden foran kameraet, og at der derfor kom en del falsk lys ind - havde jeg fået fat i en "omvende-ring", så havde det helt sikkert være væsentligt bedre. Den manglede skarphed skyldes dels, at der så godt som ingen dybdeskarphed er, og så igen det faktum, at opstillingen var ret så interimistisk.
For sammenligningens skyld, så har jeg forsøgt mig med et par billeder med mit makroobjektiv:
Jeg har ikke det samme tastatur, men jeg har prøvet at ramme vinkel og belysning så godt, som jeg nu kunne, for at gøre sammenligningen så reelt som mulig. Billeder er tæt på 1:1 i reproduktionsrate, og så kan man vist selv regne ud, hvad det omvendte objektiv kan præstere.
Dog kunne jeg ikke dy mig for, at prøve at se, om det kunne gøres bedre:
Om det er der vist kun at bemærke, at støvet ikke sidder på frontlinsen - så det må være støj fra sensoren... :-).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar