lørdag den 2. august 2014

Dybdeskarphed versus sensor størrelse

For nyligt har jeg et par gange mødt udsagnet om, at kameraer med (relativt) stor sensor skulle have mindre dybdeskarphed end kameraer med (relativt) lille sensor. Det måtte jeg grave i, og det viser sig, at den er god nok (med et par forbehold).

Men først lige et par ord om dybdeskarphed: dybdeskarpheden er den del af billedet, som ser skarpt ud. På den ene side, kunne det være rart, hvis alt i billedet kunne være helt skarpt tegnet - og på den anden side, så kan uskarphed bruges kreativt til at lede opmærksomheden hen på det interessante (se f.eks. afsnittet om Limited DOF: selective focus på wikipedia). Det er derfor ganske interessant at kunne kontrollere dybdeskarpheden.

Et klassisk eksempel på, hvor dybdeskarpheden ofte bliver brugt meget bevidst, er ved portræt fotografering. Ofte tilstræbes det at have personen skarpt tegnet og baggrunden passende uskarp. Derfor var min tilgang til problemstillingen også et tænkt eksempel, hvor der fotograferes et portræt med hhv. et "35mm" format kamera (ofte kaldet full frame) og et APS-C format kamera (vi Nikon folk vil kalde det for hhv. FX og DX format).

Forudsætninger:

  • Afstand: 1,4 m
  • Blænde: 2.8
  • Motivstørrelse: 40 × 60 cm
Sensor Brændvidde dN dF Dybdeskarphed CoC
35 mm 85 mm 1,381 m 1,419 m 38 mm 0,025
APS-C 55 mm 1,37 m 1,432 m 62 mm 0,017

Selvom der er tale om tilnærmede værdier for brændvidden, så bekræfter resultat faktisk nogenlunde antagelsen: dybdeskarpheden er omkring 1,6 × mindre for det store sensor format.

Faktisk er der tale om en omvendt proportionalitet i forhold til sensorstørrelsen. Crop faktoren på Nikon APS-C er 1,5 × (unøjagtigheden kommer af brændvidderne er tilnærmede).

Tilsvarende skal blænden være en crop faktor større for at give samme dybdeskarphed. Dvs. at i ovenstående eksempel med 85 mm/F2.8 for fuld format, så skal APS-C bruge 55mm/F1.8 for at have tilsvarende lave dybdeskarphed (cirka).

Ovenstående sammenhæng er dog en tilnærmelse, og gælder dog kun, når to betingelser er opfyldt: at fokus afatanden er markant større end brændvidden (gælder mao. ikke for makro) og fokus afstanden skal være mindre en hyperfocal distance (dvs. det skal være tæt nok på til, at baggrunden kan gøres uskarp).

Det er grundigt beskrevet på Wikipedias artikel om Depth of field, specielt kan flg. afsnit anbefales: Same picture for both formats.

Her kan man se, at crop factoren påvirker brændvidden (gennem field of view) og circle of confusion, og at det er i forholdet 1/cropfactor. Ligeledes kan det ses, at samme dybdeskarphed opnås ved samme absolutte blændestørrelse (85mm/F2.8 svarer til en blændeåbning på 30,4mm og 55mm/F1.8 svarer til en blændeåbning på 30,6mm)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar