Automatisk eller manuel

Susanne spørger i kommentarerne til mit indlæg "Vidvinkel" flg. gode spørgsmål:

...stiller du alt manuelt på ovennævnte billeder, er har du forvalgt ex blænde og iso, eller...?

Det korte svar er, at jeg normalt bruger forvalgt blænde og fast følsomhed (iso).

Men det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål, og det opdagede jeg, da jeg prøvede at svare ud fra de konkrete billeder, og så tænkte jeg, at det godt kunne fortjene et indlæg for sig selv.

Følsomheden (iso) er nok nemmest at svare på, så den tager jeg lige først: jeg sætter normalt altid følsomheden manuelt, fordi at jeg ikke er enig med automatikken i, hvornår den skal hæves. Dels er automatikken, efter min mening, for lang tid om at begynde på at øge følsomheden, og dels så skruer den alt for hurtigt op, når den først slår til. Så følsomheden stiller jeg normalt på ISO 200, fordi det er der, at der er mindst billedstøj på mine kameraer. På mit D70 (som er brugt på de fleste af de billeder, som spørgsmålet er stillet til), er ISO 400 den højeste praktisk brugbare følsomhed, hvis ikke man kan acceptere støj - på nyere kameraer kan man snildt gå højere op. Indendørsbilledet har tvunget mig op på ISO 800.

Hvis ikke omstændigheder "tvinger" mig ud i andet, så bruger jeg normalt forvalgt blænde. Det er fordi, at blænden er bestemmende for dybdeskarpheden, og dybdeskarpheden betyder meget for det færdige billede. Lille dybdeskarphed kan være meget markant, men kræver en stor blændeåbning, som oftest kun muligt på objektiver med fast brændvidde (i hvert fald indenfor mit budget). På vidvinkelbilleder fra det oprindelige indlæg er jeg bevidst gået efter størst mulig dybdeskarphed, og derfor er der blændet mest muligt ned. De fleste af mine objektiver begynder at miste skarphed ved F/5.6 - F/8, og jeg kan se, at jeg har været nede omkring F/16 på billederne. Så det er et kompromis.

Når jeg lader kameraet bestemme lukkertiden, så er det fordi, at de fleste motiver har nok lys til, at lukkertiden ikke bliver et problem, og fordi at lysmålingen som oftest er ganske fin. Jeg har mistet for mange motiver, fordi jeg lige skulle "stille på alle knapperne" først. Jeg synes også, at man hurtigt får en fornemmelse for, hvad der kan snyde en automatisk lysmåling, og så det tit rigeligt med "exposure lock"; dvs. find en retning hvor lyset er repræsentativt, mål lyset og fasthold målingen med "exposure lock" (på mange kameraer er det udløser halvt nedtrykket), komponer motiv og tag billede. Alle dagslysbillederne fra det oprindelige indlæg er taget på den måde.

Det hænder, at jeg bruger lukkertidsprioritet, og så er det mest fordi, at motivet enten er i så meget bevægelse, at det er nødvendigt at få en kort lukkertid, eller fordi at jeg er ude på de lange brændvidder, hvor det er nødvendigt for ikke at ryste billedet. Men det er faktisk sjældent, da jeg istedet tit vælger at gå fuldt manuelt.

Nikon D600, Nikkor 70-300mm VR @ 300 mm, 1/400s F/8 ISO400, stativ

Ovenstående billede fra Parade of Sails ved Tall Ships Race 2013 i Aarhus er et eksempel på manuel mode; der var masser af tid til at indstille, og lysmålingen skulle helst ikke forstyrres af, at motivet blev fyldt op af hvide sejl. Selv for billeder med meget bevægelige motiver, så er der ofte tid på forhånd til at finde den rigtige indstilling, og så bliver de enkelte billeder ikke forstyrret af, om det er en lys himmel eller en mørk væg, som kommer i baggrunden.

Nedenstående billede fra Sculptures at the Sea i Aarhus 2013 er så et eksempel på, at det er gået helt galt med indstillingerne. Så vidt jeg husker, så var jeg var ved at tage en række billeder med vidvinkel med et ønske om maksimal dybdeskarphed, da motivet pludselig var der. Så efter et hurtigt objektivskifte blev der skudt med hvad kameraet lige var indstillet til. At det lykkedes med 300 mm brændvidde og 1/100 s er ikke kun held - det siger også en hel del om, hvad billedstabilisering kan gøre for at redde fotografer på glat is!

Nikon D600, Nikkor 70-300mm VR @ 280 mm, 1/100s F/36 ISO800, håndholdt

Morgenbillederne fra det oprindelige indlæg er fuldt manuelle med spot målt lys og stativ. Jeg kæmpede en del med at lysforholdene ændrer sig (relativt), lige da solen stod op. Her havde jeg nok været bedre tjent med en form for automatik, måske kombineret med en "exposure compensation" på -1 eller -2 EVs. Resten af morgenen var der dog fint tid til at måle lyset manuelt.

En grund til at gå manuel kan også være, at man har lyst til at eksperimentere. Nedenstående billede fra en togtug med HSB i Harzen, var et forsøg på at fange at toget var i fart. Jeg er ikke tilfreds med resultatet, jeg ville gerne have haft selve toget skarpere.

Nikon D70, Nikkor 10-24mm @ 10 mm, 1/4s F22 ISO200

Det sidste billede fra det oprindelige indlæg med drengene i æbletræet er taget med mit lille IXUS, og jeg gætter på, at det er været på fuld automatik. Måske endda auto-ISO, for hvis ikke jeg selv har hævet følsomheden, så har kameraet gjort det. Der er åbenbart ikke så meget lys inde i en trækrone :-). Det er faktisk et godt eksempel på, at man ikke skal være ked af fotografere med fuld automatik, for det er helt sikkert, at jeg ikke havde fået det motiv, hvis jeg havde skulle stille på kameraet. Og jeg tror heller ikke, at de ville have været så upåvirkede, hvis jeg havde haft et stort spejlrefleks kamera i hånden.