Inspiration eller plagiat?

For dem, som er her for at se billeder, må jeg skuffe med, at denne gang bliver det bare bogstaver og lommefilosofi; det som jeg vil skrive om, er nemlig den fine grænse, som er imellem at blive inspireret og lave et plagiat.

Grunden til at jeg lige kom i tanke om det, er at jeg faldt over billedet med titlen Food fighting fra "Al" (I må selv følge linket, for han forbeholder sig alle rettigheder, hvad jeg både forstår og respekterer). Sådan et billede vil jeg også prøve af lave en dag - det er fuld af dramatik, og det gør sig godt i næsten monokrom med høj kontrast ... og så er vignetteringen bare prikken over i'et.

Men er det så inspiration eller plagiat, som jeg der har gang i? Som udgangspunkt er det vel rent plagiat, men jeg tvivler på, at jeg kan gøre det præcis lige sådan, selv hvis jeg prøver. Det skal nok vise sig, at være ganske vanskeligt - og mon ikke at resultatet ender med alligevel blive ganske farvet af mine forudsætninger og præferencer? Og så er det vel inspiration i stedet?

Og inspirationen er vigtig for mig - jeg bruger lang tid på at se på billeder, og på at tænke over, om jeg ville lave det på samme måde. Jeg prøver også at tænke over, hvorfor gode billeder er gode - for gode billeder er jo meget mere end bare interessant teknik. Der er måske lidt japansk kamptræning over det: gør præcis som mesteren, og du lærer at tænke som mesteren. Og først når du kan gøre og tænke som mesteren, så kan du begynde selv at gøre dig håb om at kunne bidrage med noget selv.

Men det også nødvendigt for at udfordre sine egne vaner - ellers bliver man bare ved med at tage de samme billeder. Derfor følger jeg med stor glæde nogle 365-projekter (dem, hvor der kommer et billede om dagen - i hvert fald i princippet), som f.eks. 365 McArth og Steve Gallow - A Year in Photos.

Fotokonkurrencer er også fine. Personligt når jeg ikke rigtigt at komme med, men jeg følger nogle af dem som kommer på dpreview.com - og kan man bare lide billeder, så følg med i dem som er afgjort - så er de bedste billeder valgt, og de er normalt rigtigt gode!

De billeder, som jeg personligt har det aller sværest med at tage, er faktisk billeder af arkitektur; jeg tænker hvergang, at den fine vinkel, som jeg har fundet, i virkeligheden er lavet med overlæg af arkitekten selv, og jeg med mit billede bare stjæler den. Så er det, at jeg prøver at fortælle mig selv, at det største kompliment i virkeligheden er, at folk finder det man laver værd at plagiere (men det nu sjældent at det virker).