Et af de mere interessante begreber indenfor fotografering er "bokeh" og det dækker over noget, som i virkeligheden er nemt at overse, men som alligevel kan betyde meget for, hvordan vi opfatter et bilede.
Ordet kommer fra japansk, hvor det betyder noget i retning af uskarphed eller dis, og den lidt pudsige stavemåde stammer fra amerikansk - på dansk ville vi nok skrive det "boke", men så vil amerikanere få det helt galt i halsen rent udtalemæssigt. Og uskarphed er netop det, som det handler om - eller måske rettere karakteren og kvaliteten af uskarpheden. For lige så vel som objektiver kan tegne mere eller mindre skarpt, så kan de også håndtere det, som ikke står skarpt, mere eller mindre godt.
Et teknisk perfekt objektiv vil tegne et uskarpt punkt som en perfekt cirkel med en skarp kant (eller rettere afbilde formen på blænden, hvad kan udnyttes kreativt). I praksis vil man nok foretrække at kanterne bliver tonet ud, hvilket reelt er en optisk fejl, men en fejl, som gode objektiver er konstrueret til at have.
Men det er et spørgsmål om smag og behag - og som eksempel kan jeg ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om de uskarpe dele af dette billede:
På den ene side, så virker det helt forkert, men på den anden side, så er effekten nærmest malerisk.
At begrebet er vigtigt kan ses af, at der findes objektiver, som kan ændre på karakteren af bokeh, f.eks. AF DC-Nikkor 105mm f/2D (se her for billedeeksempler) - DC står for "Defocus Control" og er i virkeligheden Nikons forsøg på at oversætte bokeh...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar