Farverigt efterår

Blandt fotoentusiasterne i vores firma kører der for tiden en fotokonkurrence under overskriften "farverigt efterår". Jeg ved ikke med jer, men for mig vækker det forventning om en solrig eftermiddag i en lysning fuld af røde, orange og gule blade. Det er helt oplagt, at jeg da også har forsøgt mig med sådan nogle billeder, men det vil ikke rigtigt lykkes. Enten er solen der ikke, eller også er bladene mere grøn-brune ... eller også er motivet bare gennemført kedeligt.

Den største hurdle har nok været vejret. Selvom efteråret har været mildt, så har det også været regnfuldt og generelt små-overskyet. Bevares, der har været gode dage, men de fleste af dem, skal man lige noget andet (som f.eks. at gå på arbejde...).

Derfor prøvede jeg mig i bedste parkour-stil at betragte forhindringen som en mulighed i stedet: regnvejr, blæst og ikke mindst vandpytter er det, som gør efterårsvejret så farverigt.

Vi må deltage med tre billeder, og da perioden er ved at løbe ud (og efteråret i øvrigt ved at gå på hæld), så har jeg nu besluttet mig for at to af billederne skal være nedenstående - det sidste kommer senere:

VandbladetNikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/20s F11 ISO200

Det første billede tror jeg nok, at jeg efterhånden er kommet til at tænke på som "Vandbladet", og det opstod en dag med overskyet og kraftige regnbyger. Jeg fandt et blad fra en af mine vinplanter, som havde nogle flotte farver, og så eksperimenterede jeg ellers med at fange regndråber i en spand med vand. Heldigvis forsøgte jeg mig også med en semilang lukkertid, for det fangede refleksionerne af det bagvedstående træ og den dystre himmel flot.

Det kunne lyde som om, at det var held, og ja, heldigt var det bestemt. Men jeg vil nu også godt lige nævne, at jeg brugte lang tid på, at finde den rette vinkel og den bedste spejling.

Det andet billede, er jeg kommet til at tænke på som "Drømmehuset". Som man kan se, så er det ikke taget med mit spejlrefleks, men derimod med mit lille lommekamera, og det er eksempel på, hvorfor man egentlig altid bør have et eller andet kamera på sig - jeg så motivet på en dag, hvor jeg slet ikke havde tid til at fotografere, og derfor havde ladet mit "gode" kamera blive hjemme. Da jeg havde set motivet, da gik jeg da også en halv snes gange rundt om mig selv og det, inden jeg tog billedet.

DrømmehusetCanon IXUS 800 IS, 5.8mm (svarende til 35mm), 1/60s F2.8

Jeg tog også en lille håndfuld andre billeder fra varierende vinkler og med forskelligt indhold, men dette var det bedste. Jeg lovede også mig selv, at komme tilbage og tage det om med bedre udstyr og med bedre tid, men det blev bare aldrig til noget, for enten var vejret dårligt eller også manglede tiden.

Jeg er blevet spurgt, om der var tale om en fotomanipulation - jeg ville ønske at jeg kunne sådan noget, men faktisk er billedet nogenlunde autentisk; jeg har bare vendt det på hovedet i forhold til den sædvanlige betragtningsvinkel. Jeg synes at det virker bedre på den måde, og fotografi er jo også om at finde de usædvanlige vinkler på ting.

Der er flere billeder fra mine eksperimenter i albummet med den fantasifulde titel E09.

E09

Kommentarer er altid meget velkomne, specielt til, hvad det kunne være det 3. billede, som jeg skal deltage med.

Makrofotografering - omvendt objektiv

Efter at jeg for nyligt havde skrevet lidt om objektiver til makrofotografering, gik det op for mig, at jeg faktisk selv havde eksperimenteret med at vende en linse om. Det, som jeg brugte, var så vidt jeg husker et ganske almindelig 50mm objektiv.

Nikon D70, Nikkor 50mm 1.8 D, objektiv omvendt

Nu skal det jo ikke være nogen quiz, så jeg afslører gerne, at der er tale om spidsen af en stift-blyant. Man skulle måske tro, at jeg har været ved at beskære billedet for at komme så tæt på, men det har jeg ikke (jeg har lige dobbeltchecket, for jeg troede ærligt talt heller ikke selv på det, men den er god nok).

Nikon D70, Nikkor 50mm 1.8 D, objektiv omvendt

Samme blyant, bare lidt længere fra. Her bemærkes den kraftige vignettering - objektivet kan simpelthen ikke fylde hele billedfladen ud med lys, når det holdes bagvendt.

Nikon D70, Nikkor 50mm 1.8 D, objektiv omvendt

Det sidste billede, som jeg tog dengang, viser også, hvor tæt man kan komme på - skulle man være i tvivl, så er det altså en tast på et tastatur. På alle tre billeder bemærker man en udpræget mangel på konstrast, og nogle fokuseringsudfordringer.

Den manglende konstrast skyldes i høj grad, at jeg holdt linsen løst i hånden foran kameraet, og at der derfor kom en del falsk lys ind - havde jeg fået fat i en "omvende-ring", så havde det helt sikkert være væsentligt bedre. Den manglede skarphed skyldes dels, at der så godt som ingen dybdeskarphed er, og så igen det faktum, at opstillingen var ret så interimistisk.

For sammenligningens skyld, så har jeg forsøgt mig med et par billeder med mit makroobjektiv:

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 3s F11 IS0200

Jeg har ikke det samme tastatur, men jeg har prøvet at ramme vinkel og belysning så godt, som jeg nu kunne, for at gøre sammenligningen så reelt som mulig. Billeder er tæt på 1:1 i reproduktionsrate, og så kan man vist selv regne ud, hvad det omvendte objektiv kan præstere.

Dog kunne jeg ikke dy mig for, at prøve at se, om det kunne gøres bedre:

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 8s F11 IS0200

Om det er der vist kun at bemærke, at støvet ikke sidder på frontlinsen - så det må være støj fra sensoren... :-).