Det bør ikke længere komme bag på nogen, at jeg har svaghed for at fotografere dagsommerfugle; og at en af de ting, som jeg specielt har gang i, er at fotografere dem, som kommer i min have. Jeg har skrevet om det før, og denne sommer er der kommet flere nye arter forbi min have og mit kamera.
I starten af sæsonen erklærede jeg frejdigt, at i år skulle hvidvingefamilien (Pieridae) have speciel opmærksomhed, og det har den fået. En af de mere iøjnefaldende medlemmer af hvidvingefamilien er citronsommerfuglen (Gonepteryx rhamni), og den er der en særlig historie om:
I starten af måneden kom den store af mine drenge løbende ind til mig, og sagde at der er var en gul sommerfugl i sommerfuglebusken lige uden for vinduet. Begge mine drenge kender nemlig min svaghed for at fotografere dagsommerfugle, og selvom de vist ikke kan navnet på en eneste af dem, så har de begge et godt øje for sommerfugle - og et specielt godt øje for usædvanlige sommerfugle.
Min første tanke er, at det nok er en kålsommerfugl, som jo kan være noget gullig i det, og jeg reagerer noget henholdende. Da jeg kommer, så får jeg at vide at den er fløjet igen, og vi får et kig på nogle af de kålsommerfugle, som er tilbage - men han er sikker på, at det ikke var en af dem. Hmm, tænker jeg så, det var måske nok en citronsommerfugl?
Det går hverken værre eller bedre end at han opdager den igen, og at jeg igen kommer for sent. Øv, øv, øv!
Tredje gang er jeg til gengæld hurtig med kameraet, og jeg finder ham siddende stille på fliserne, hvor han næsten ikke tør trække vejret af frygt for at komme til at skræmme den væk igen. Og jeg får da også ovenstående billede.
Men kig nu godt efter: det er kun en vinge - resten af sommerfuglen er der nogen, som har spist. Han var godt skuffet, og det var jeg også. Det værste ved det hele var, at der ikke var mange minutter imellem han så den anden gang, hvor den var i live, og så at vi fandt de sørgelige resten.
Her kunne historien så havde været slut, men det er den heldigvis ikke. For i denne weekend kommer han igen rendende, og fortæller, at nu er der igen en gul sommerfugl i haven. Jeg løber efter, og ganske rigtigt, så er der en citronsommerfugl på gennemflyvning. Den sætter sig dog ikke, og er derfor hurtigt væk.
Nu gentager historien sig så, med at vi opdager den anden gang, og igen mister den af syne.
Men tredje gang er, denne gang, lykkens gang:
Så fik jeg alligevel et billede af en citronsommerfugl i min have i år - og det kan jeg takke min dejlige drengs ihærdige hjælp for.
Citronsommerfuglen er en af de danske dagsommerfugle, som man ikke kan forveksle, når man lige har fået øje for den. Farven er en god indikation, men vingeformen er helt unik.
Jeg har også fået bekræftet, at ovenstående billede er af en han - hunnerne hos citronsommerfuglene er lidt mere blege i det. Men der tror jeg, at det er en fordel at have set nogle stykker.
...og det er ganske vist!
onsdag den 25. august 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)