Tag flere billeder II

Jeg talte for nyligt for, at man bør arbejde med motivet; uden speciel bagtanke, så oplevede jeg faktisk et eksempel på det her i julen.

Der er en ingen tvivl om, at jeg er meget glad for mit lille lommekamera (Canon IXUS 800 IS, hvis nogen skulle spørge - og ja, det har efterhånden nogle dage på bagen). Men det bedste ved det er nok, at jeg ikke er spor bange for at låne det ud.

Og låne det ud, det gjorde jeg, så mens jeg sidder og snakker, så bliver flg. billede taget:

Tja, det er egentlig et OK billede. Nok lidt til den kedelige side, vil jeg mene, hvis nogen skulle vælge at spørge mig - men faktisk alt i alt OK. Stolen fylder billedfladen meget godt ud, og det er tydeligt, hvad der er motivet. Selvom bamses ene fod stikker ud af billedet, så kunne det måske godt vinde ved en strammere beskæring.

Da jeg ser billedet, da må jeg have tænkt noget af det samme, for jeg foreslår at tage billedet på højkant, for "så kan man få hele bamse med" - og som opfordret, så gjort:

Hvilket billede, der er bedste, er vist en smagssag; personlig kan jeg bedst lide billedet på højkant, også selvom jeg nok ville have gjort det anderledes. Men det er faktisk heller ikke pointen - pointen er, at opfordre til at stoppe op og tænke: "Kunne dette billede tages på en anden måde?" - at udfordre sig selv.

Det er tydeligt af ovenstående, at det ikke er billeder, som jeg har taget. Nu vil I sikkert gerne vide, hvem det så er - det er ham her:

...nemlig min søn på 5. Hans ide med billedet var åbenlyst at vise to ting frem, som han er glad for, nemlig bamse og klistermærkebogen. Og set ud fra den betragtning, er begge billeder ganske vellykkede.

Så en anden pointe kunne måske være, at man skal vende ryggen til sine børn en gang imellem, så de kan få lov at være kreative...?

Tag flere billeder

I mit firma havde vi Casper Tybjerg på besøg i torsdags, hvor han holdt et ganske underholdende foredrag. Han glædede sig også over, at grænsen imellem professionelle og almindeligt fotograferende mennesker var ved at blive udvisket, og at det er en gave, dels at prisen på at tage et billede er faldet dramatisk i forhold til film-dagene, dels at digitalkameraer har givet en unik mulighed for øjeblikkelig feedback.

Han havde dog et hjertesuk, og det var, at det efter hans mening var blevet lidt for nemt at trykke på udløseren. Der bliver taget for mange impulsive billeder, og han ville opfodre til, at man tog nogle færre billeder, og så til gengæld tænkte dybere over dem.

Det er i hvert fald sådan, at jeg hørte det, og det kan være at jeg hørte forkert, så ordene må nok stå mere for min regning end for Caspers. Og umiddelbart kan opfordringen til at prioritere kvalitet over kvantitet synes at være i modstrid med overskriften, men i virkeligheden, så mener jeg ikke, at der er så langt fra det synspunkt, som jeg her tillægger Casper, og så det ærinde, som jeg aktuelt er ude i: jeg vil nemlig opfordre til, at man stopper op, når man har fundet et godt motiv, og så prøver at arbejde med det fra forskellige vinkler. Eller med andre ord, at man udfordrer sig selv til ikke kun at tage det første billede, som falder en ind, men at få taget nogle flere billeder.

Lad mig komme med et eksempel:

Mit første billede er over fem år gammelt, og er fra dengang, hvor jeg stadig følte at kameraet var helt nyt. Det var en blomst fra min mor have, som fangede mit blik (en pragtrøllike, har jeg ladet mig fortælle), og det kom der her billede ud af:

Nikon D70, Nikkor 18-70mm @ 70mm, 1/320s F8

Det er vel alt i alt et rimelig OK billede, og jeg har da heller ikke noget imod at lægge navn til det - men hvis jeg skal være helt ærligt, så er det nok lidt til den kedelige side af middelmådigt. Det bedste man kan sige om det er, at jeg i det mindste ikke taget det oppefra, stående i fuld højde, men trods alt kommet er ned i højde med motivet.

Men jeg var tilsyneladende ikke færdig med den blomst, for jeg vender senere tilbage, og fanger da følgende billede:

(ingen data)

Her husker jeg, at jeg var helt nede og ligge på ryggen, og det er efter min mening i virkeligheden et langt mere interessant billede. Jeg havde det da også som "skrivebordsbaggrund" på min computer en overgang.

Så næste gang, at du står med fingere på udløseren, så tag billede med god samvittighed, men stop så op og spørg dig selv, om ikke det kunne laves anderledes? Og eksperimenter gerne flere forskellige billeder, bare det er med hoved og hjerte.