Nikon DX format makroobjektiv

Hvis man følger lidt med på Nikon-fronten, så vil man vide at der lige nu er en hel del snak om det nye kamerahus, som Nikon kommer med - bevares, det er da også imponerende, men faktisk så synes jeg, at den anden nyhed er langt mere bemærkelsesværdig: Nikkor AF-S DX Micro Nikkor 85mm F3.5G VR.

Lige for nyligt skrev jeg om forskellige muligheder for makrofotografering, og talte i den forbindelse om det 105 mm makro objektiv, som jeg har (det er et AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED). Nu hvor jeg har det, så bliver det nok ikke erstattet, men jeg må sige, at jeg nok ville give det nye objektiv en seriøs overvejelse, hvis jeg skulle tage beslutningen i dag. Og det er af flg. grunde:

1. Mit nuværende kamerahus har en sensor i DX format (det er Nikon D70), og det vil mit næste hus nok også have. Der er mange fordele ved DX formatet, og en af dem er bestemt en fornuftig ydelse til en gunstig pris. Jeg kan derfor reelt ikke udnytte et FX objektiv som 105mm fuldt ud.
2. 105mm er lige langt nok på et DX hus - der er 85mm langt mere anvendeligt til andet end makro.
3. Arbejdsafstanden ender op med at blive sammenlignelig for de to objektiver (85mm fokuserer en anelse tættere, men er til gengæld en del kortere). Til makrofotografering med et DX hus vil de derfor have sammenlignelig ydelse.
4. 85mm DX objektivet vejer (og fylder) ikke nær så meget som 105 mm FX objektivet.
5. Det er altid svært at gætte priser, men det ville være naturligt, hvis det mindre objektiv også blev billigere - og så vidt jeg kan vurdere på den anbefalede udsalgspris på ca. 500 GBP, så kommer det nok til at holde stik.

Hvis man har et Nikon kamerahus med DX-format sensor, og er interesseret i makrofotografering, så er det nye objektiv altså bestemt værd at holde øje med - om det så levet op til de høje forventninger, som man som jeg kan have, ja, det må fremtiden (og de fremtidige anmeldelser) vise.

Forskellen på en fotograf...

Jeg var ude i dag for at prøve at fange det første lys, og her opdagede jeg forskellen på en fotograf og en tilfældig "turist". Begge slags har kamera på maven, men en fotograf bærer også rundt på et stativ!

Det med stativet gav jo i høj grad sig selv, for der er jo ikke så meget af det første lys.

Til gengæld er det så ikke lige meget, hvor man står, når man fotograferer det - og specielt rundt om vores søer er lodsejerne meget bevidste om, hvad der er deres. Jeg mødte en af dem her til morgen, og det var faktisk en overraskende positiv oplevelse - hun havde bemærket mit stativ, og var vist ikke så lidt stolt over, at en "fotograf" synes at det sted var smukt nok til at være et billede værd. Vi fik i hvertfald en lang snak, og jeg fik flere tips til andre gode steder.

Og billederne? Ja, nu må vi lige se - det første lys er rigtigt godt lys, men det er også meget vanskeligt lys, for dels spænder det vidt i farvetemperatur, og dels så spænder det også vidt i intensitet - skal man fange det, så kan det godt kræve et par forsøg, og i dag var jeg mest ude for at rekognoscere.

Makrofotografering - objektiv

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg kan lide makrofotografering. Det er svært at sige, hvad der lige gjorde det; noget af forklaringen er helt sikkert, at det er svært, for så kan man være stolt af resultaterne, når de viser sig - men en anden del er helt sikkert også, at det er noget små-pilleri, som man i virkeligheden kan sidde og nusse med: en solrig eftermiddag på græsplænen bliver pludselig spændende af, at man lægger mærke til humlefluens karakteristiske flyvemønster, eller også det drama, som udspiller sig imellem græsstråene, hvor en deling myrer prøver at bjærge en død ørentvist.

Som med så mange andre ting her i livet, så startede det med et heldigt tilfælde, nemlig dette billede:

Nikon D70, Nikkor 70-300mm G @ 300mm, 1/350s F8 ISO400, beskåret

Billedet er fra april 2005, og som man kan se af noterne, så er det taget med et tele-zoom. Jeg var ramt af forårskådhed, og var derfor ude for at prøve at fange nogle af de mange forårsblomster, som den tidligere ejer har beriget vores have med. Et godt trick, når man skal fotografere noget, er at komme i "øjenhøjde" med det, og det gælder også for forårsblomster. Den lange brændvidde blev valgt, for at få en lav dybdeskarphed, så blomsterne kunne blive isoleret fra baggrunden. Bien var et rent tilfælde, og det var heldigt, at jeg fik den med i billedet, for jeg vil sige, at det er den, som gør billedet interessant.

Der er mange telezoom som faktisk giver helt fine reproduktionsrater (det er en anden måde at sige, at man kan "komme tæt på" - der er (selvfølgelig) mere i det, end bare at komme tæt på, men det må blive en anden gang). Den lange brændvidde gør også, at man får en god arbejdsafstand til det, som man vil fotografere, og mange fotografer har såmænd startet med telezoom med gode makroegenskaber (og jeg kender flere, som er så godt tilfreds med resultaterne, at de aldrig er kommet videre!). Hvis du er så heldig at have sådan et telezoom, så prøv endelig om ikke også det kan bruges til makrofotografering. Jeg skylder måske i den forbindelse at understrege, at Nikkor 70-300mm G objektivet, som jeg brugte ovenfor efter min mening ikke hører til den kategori, og billedet er da også godt beskåret.

Hvis man vil endnu tættere på, så er der en række muligheder: Man kan benytte sig af nærlinser, som populært sagt svarer til at give sit objektiv briller på - man kan benytte sig af mellemstykker, eller mere ekstremt af bælge, som udnytter det faktum, at jo længere afstand man kan få imellem objektiv og billedplan, jo tættere på kan man fokusere (det er derfor, at mange linser bliver længere, når man fokuserer tættere på - andre linser benytter sig af at reducere brændvidden ved tættere fokusering). Et lettere ekstremt trick (som jeg ikke helt forstår, hvorfor virker) er at vende linsen om, og her er tommelfingerreglen, at jo kortere brændvidde, jo større forstørrelse.

Man skal gøre sig klart, at et objektivs linsesystem i høj grad er et velafvejet kompromis, og at man med ovenstående i nogen grad bevæger sig ud af det område, hvor objektivet er designet til den bedste ydelse. Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive godt, for i de fleste tilfælde bliver det faktisk endog virkeligt udemærket - det største problem er i virkeligheden det naturlovsbundne faktum, at man hurtigt mister lys: ved at gå tæt på, så bliver "marmeladen smurt tyndt udover brødet".

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/60s F16 ISO200, flash

Jeg valgte dog efter mange overvejelser og lang tids opsparing, at gå en helt fjerde vej, nemlig det dedikerede makroobjektiv - her får man at løsning, som er designet til at yde sit bedste, når man fokuserer tæt (og så man får såmænd også lov til at betale godt for det!) - det hjælper dog ikke på, at lyset ifølge naturloven er sparsomt. Det objektiv, som jeg valgte, var et AF-S VR Micro-Nikkor 105mm f/2.8G IF-ED for nu lige at tage hele dens tungekrøllende navn med. Der en del ting, som man her kan hæfte sig ved:

105mm er et kompromis - kortere brændvidde ville give et langt mere håndterbart objektiv, men længere brændvidde ville give en bedre arbejdsafstand, hvilket specielt ved fotografering af insekter og andre ting, som kan forskrækket, faktisk vil være en fordel.

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/60s F16 ISO200, beskåret

Objektivet kan levere en 1:1 reproduktionsrate, men ved noget kortere brændvidde og noget mindre blænde end specifikationerne antyder. 1:1 opnås ved ca. 30 cm afstand, og da objektivet selv fylder en del, så ender arbejdsafstanden (dvs. pladsen fra foran foreste linse og til fokusplanet) på ca. det halve.

Man bemærker også at objektivet har billedstabilisering, og hånden på hjertet, så tror jeg faktisk at det er temmelig værdiløst ved 1:1, men jeg er sikker på, at det har reddet mig, når man går knapt så tæt på. Mere overraskende er det nok, at jeg med succes har udnyttet den udemærkede, indbyggede fokusmotor sammen med kameraets autofokus - bevares, stadig på længere afstand, og med stærkt svingende resultater, men det har faktisk af og til gjort forskellen. Man kan "låse" objektivet, så det ikke prøver at fokusere tæt på (det kan være temmelig tidskrævende), og hvor har jeg mange gange ønsket mig, at det modsatte også kunne være tilfældet: når autofokusen "snubler", så er det langt ud til uendelig og tilbage igen...

Nikon D70, Micro Nikkor 105mm, 1/250s F16, beskåret

Vil jeg så anbefale andre, at gøre som jeg, og købe sådan et objektiv? Ja, helt bestemt, hvis du deler min fascination af makrofotografering.

Men jeg må også lægge hånden på hjertet og indrømme, at der gik lang tid førend, at jeg kunne tage billeder med det objektiv, som var bedre end (eller bare kunne måle sig med) dem som min bror tog på macro-programmet med hans lille lommekamera - og det kostede under en tredjedel, og det uden at regne kameraet med! Den lille sensor og den korte brændvidde som lommekameraer har, er nærmest ideel til makrofotografering.

Ligeledes så findes der, som nævnt overfor, fine makromuligheder i mange telezooms, og der ville jeg helt klart starte, hvis jeg skulle gøre det om. Også selvom jeg personligt nok stadig ville ende med at købe et makroobjektiv alligevel ....